Svennevigs Hjørne

Rasmus Braun: “Hvorfor var der aldrig nogen der reagerede?”

June 27, 2019

"I dag er det mærkeligt at tænke tilbage på alle årene, hvor jeg vågnede med en knude i maven, for jeg fik tæv hver dag i skolen. Hver dag. Det var det eneste jeg kunne være sikker på. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor ingen reagerede? Hvorfor var der ingen der så det – eller VILLE se det? Så mange år... og så var der bare tavshed – og ingenting."

Fra Michael Svennevigs monolog "Om at være der" - skrevet om og til Rasmus Braun, om en umulig skolegang og om hvordan han fandt ud af at han ville være skuespiller. Rasmus fremfører et uddrag på denne 10. festivalpodcast og som man også kan opleve i sin helhed på festivalen MØD VERDEN.

"Hvorfor var der aldrig nogle af de voksne, der reagerede? Hvorfor tav lærerne? Eller det passer ikke. De tav ikke, for de var selv med. De var selv med til at mobbe. Så hvis jeg havde troet at de ville hjælpe, så kunne jeg godt tro om igen. Mine kammerater gjorde jo bare ligesom lærerne. Lærerne gjorde det kun værre. Der var aldrig nogen, der var der, da det gjaldt. De nægtede at være der. Nægtede at se noget. Nægtede at være de voksne – og lod mig alene i en verden, hvor det bare handlede om at overleve fra dag til dag. Hele mit skoleliv kom bare til at handle om overlevelse. Intet andet."

Fra Michael Svennevigs monolog "Om at være der".

Mød Rasmus Braun på festivalens 3. dag i Global Art Gallery  i Vanløse.

Foto: Karoline Lieberkind.