Episodes

Saturday Aug 04, 2018
16: Hamdi Jama: Mødet med Somalia
Saturday Aug 04, 2018
Saturday Aug 04, 2018
27-årige Hamdi Jama er lige kommet tilbage fra Somalia, hvor hun er født og boede indtil hun var 4 år. Efter 1½ i Kenya kom hun som 6-årig til Danmark i 1997. Det er første gang hun har været tilbage siden hun forlod landet. Hør hendes rejseberetning fra det første møde med Somalia, som voksen. En beretning om farveglæde, fremmed mad, menneskeglæde og grådighed - og om krigen der stadig er der, på en måde. Nej, det var slet ikke som Hamdi havde forestillet sig. Afrika var ved at vælte hende omkuld. Det var et både stærkt og svært møde. Men først og fremmest var det en stor glæde at lære sin familie at kende. Men hvad betyder nationalitet, når man er opvokset mellem to kulturer og har levet det meste af sit liv i en helt tredje?
Mød Hamdi på festivalen, hvor hun beretter mere om mødet med Somalia.
Festivalen omdøbes for én dag til AFRIKANSKE BILLEDER AF LIV, torsdag den 16. august kl.. 19-21 i Salonen på Østerbro. Læs mere om festivalen BILLEDER AF LIV, 10.-19. august 2018 - i 5 bydele med 80 kunstnere.
Foto: Michael Svennevig
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.