15: De Fire Djævle

August 4, 2018

Mette Frank læser højt af Herman Bangs DE FIRE DJÆVLE i denne 15. podcast. Få kan som Bang skildre den frygtelige lidelse og smerte som kærligheden afstedkommer.  Tidligere på året reciterer Mette Frank og Petrine Agger teksten i forestillingen BANG-UNPLUGGED på Edison. En fortælling om livet under den høje kuppel i cirkusmanegen, men også om kærlighed og især om forsmået kærlighed. Netop dét som Bang er en af de bedste til at skildre. Hør Mette Frank læse op fra Herman Bangs gribende læsedrama og fortælle om arbejdet med at omsætte Bangs læsedrama til teater, men også om hvordan en japansk inspiration kan blive en genvej til at finde frem til den fornødne akkuratesse og omhu, når teksten skal stå helt alene i en forestilling, hvor kun det allermest nødvendige er inddraget for at stimulere tilhørernes egne billeder af teksten.

Mika Filborne har dedikeret nummeret "Oceans" til denne podcast.

Joachim Holbek har givet tilladelse til at vi må bruge hans lille gennemgående chanson fra forestillingen i podcasten. 

Mette læser uddrag fra DE FIRE DJÆVLE på festivalens 2. og 5. dag - både i Prøvestenen på Amager og til Festivalafslutningen hos Dansk PEN på Christianshavn.

Læs mere om festivalen BILLEDER AF LIV, 10.-19. august 2018 - i 5 bydele med 80 kunstnere.

Foto: Michael Svennevig

00:0000:00