Svennevigs Hjørne

ÆG & HÅB: 3. præsentationspodcast

April 23, 2021

Hør denne 3. præsentationspodcast med uddrag fra de næste 6 podcasts forud for festivalen ÆG & HÅB. Læs mere. Hver fredag er der en ny. Lyt med her

14: Mika Filborne: "Between Elements"

Mød musikeren og komponisten Mika Filborne, der fortæller om, hvad musikken betyder for ham, men også om hvordan han efter en svær sygdom har genfundet musikken. Det er et genhør fra 2019 i anledning af udgivelsen af det nye album "Between Elements", men opdateret med nummeret "Forest Dance" fra det nye album. Se video. Læs mere. Hør podcast.

15 & 16: Maria Helleberg: "Min Kristin"

I Maria Hellebergs roman "Min Kristin" træder vi direkte ned i historien, og tilbage til det stockholmske blodbad i 1520. Det er et stærkt og fascinerende kvindeportræt, der samtidig er er tidsbillede med bud til vores samtid. Podcasten er i to dele. Læs mere. Se anmeldelse. Hør podcastens 1. & 2. del.

17: Cecilie Rosdahl: "Kolonihave"

Mød forfatter/manuskriptforfatter Cecilie Rosdahl, der byder indenfor i sin kolonihave. Kortprosasamlingen "Kolonihave" beretter om det vildtblomstrende liv i en kolonihave. Om fællesskab og grænser for fællesskab, når behovet for at være alene er størst. Læs mere. Hør podcast.

18: Limbus Teatret: "Kære Far"

Skuespilleren Ulver Skuli Abildgaard og sangeren Ulla Abildgaard er far og datter, og udgør Limbus Teatret. Deres forestilling "Kære far" handler om selvmord, men også om liv og fraværet af liv. Hør dem fortælle om baggrunden for stykket og deres arbejde med forestillingen. Læs mere. Se anmeldelse. Hør podcast.

19 & 20: Thulla & Svennevig: "I FRIT FALD" 

Nej, jeg var ikke bange, da jeg gik til lægen, for alting gik så hurtigt. Følte mig som en ørken. Al næring løb ud i sandet. Ligesom solen udtørrer sandet, løb al væden igennem mig og forsvandt uden at slukke min tørst. Sådan begyndte min nye tilværelse som diabetiker. Tekst & indtaling: Michael Svennevig. Lyddesign & redigering: Thulla. I to dele. Hør 1. del og 2. del.

Lyt også til 1.  og 2. præsentationspodcast 

med uddrag fra de første 12 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

Festivallogo: Lena Gemzøe.

Podbean App

Play this podcast on Podbean App